Heldigvis er der kommer færre af dem, men det sker stadig at der kommer nogle forskellige reklamer for forbrugslån i fjernsynet. Specielt firmaet Leasy (dem med Peter) tilbyder gerne at du køber deres ting på afbetaling.
Med småt står der hvor meget du skal betale i rente og det er absolut ikke småting. Jeg kan ikke huske den præcise procent men jeg mener at den ligger et sted mellem 15 og 20 procent om året.
Renter er lave lige nu
Hvis det er gået din næste forbi, så har renter aldrig været lavere end de er i øjeblikket. Nationalbanken låner i få tilfælde ud til en negativ rente (dvs. de modtager penge for at låne ud). Det er helt uhørt!!
Men det betyder også, at hvis du køber en ny fladskærm og låner til 20 procent, så sidder der nogen i den anden ende og tjener en formue på dig.
Det er selvfølgelig ok hvis du mener at den vare du får er pengene værd, men min erfaring siger mig, at de fleste efterfølgende kommer til at fortryde deres køb fordi det går op for dem hvor dyrt det egentlig kommer til at være.
Gem til senere
Jeg ved godt, at opsparing ikke lyder særlig sexet og at det kan tage rigtig lang tid at få råd til de ting man gerne vil købe. Du må endelig ikke tro, at det er spor anderledes for mig. Jeg bliver også nødt til at lægge til side når der er større ting jeg gerne vil købe.
Det værste er næsten, at de renter man får ved at sætte pengene i banken er nærmest ingenting. Det er lige før at banken også kun giver dig 0 procent selvom du jo låner dem dine penge. Men der er regnet på det og så længe de kan slippe af sted med det, så gør de det naturligvis. Det er flere penge til dem selv og til deres aktionærer.
Er du blandt dem der har taget sådan et dyrt lån, så vil jeg rigtig gerne spørge dig: Er der noget ved renter (og specielt høje renter) du ikke forstår? Så vil jeg rigtig gerne forklare det. At låne penge i det nuværende marked til over 15 procent i årlig rente er helt hul i hovedet.
Ikke mange forbrugsting man kan købe hos Leasy kan være de ekstra renteomkostninger værd i min optik.